Download hele beskrivelsen (pdf-præsentation) her






Selvom de fleste af os er klar over, at borgere og politikere, der ønsker vejbelysningen slukket om natten, gør det grundet økonomien og signalværdien, så kan man ind i mellem godt blive nødt til at trække vejret dybt et par ekstra gange. Signalværdien kan i sig selv være betydningsfuld, også selvom den reelle effekten er minimal – som vi har set det i brugen af mundbind under coronakrisen. Mundbindet skulle minde os om, at der var en sygdom, men hjalp i ubetydelig grad på smitten. På samme måde kan slukket vejbelysning også tænkes at minde os om, at vi har en forestående energikrise.
Problemet med at slukke vejbelysningen er, at følgeomkostningerne forventeligt er langt større end besparelsen på elregningen. Slukning af vejbelysning vil beviseligt øge antallet af trafikulykker, omfanget af kriminalitet og dertil reducere borgernes tryghed og sikkerhed.
Undersøgelser viser nemlig, at slukket eller reduceret belysning på vejene øger antallet af ulykker. Når man så samtidig ved, at en ulykke i gennemsnit koster 600.000 kr., og at kommunerne betaler 2/3 af dette, så skal der meget få ekstra ulykker til før, en eventuel besparelse er forsvundet (tal fra Vejdirektoratet). Dertil skal det siges, at de samfundsøkonomiske omkostninger er langt højere i tilfælde af trafikuheld med dødelig udgang. Vejdirektoratets ”Temaanalyse Ulykker om Natten 2001-2010” bør også være ret alarmerende læsning for de, som ønsker at slukke for belysningen.
Det kriminalpræventive råd argumenterer også for, at der skal være lys på vores veje (specielt i boligområder) om natten. Her viser en engelsk undersøgelse (”Effects of Improved Street Lighting”), at belysning om natten kan reducere mængden af kriminalitet betydeligt. Ud over trafiksikkerhed og menneskeliv så er bekæmpelsen af kriminalitet absolut vigtig for de fleste kommuner.
Afslutningsvis vil jeg argumentere for, at belysning om aftenen er afgørende for, i hvor høj grad mennesker færdes ude i mørket. Livskvaliteten sænkes, når vi tvinges til at blive inden døre. Nogen argumenterer for, at vi skal slukke for alle kunstlysinstallationer. Ja, hvis man mener at vi – ovenpå en hård periode med coronanedlukning – som mennesker kan klare endnu mere isolation og fratagelse af de smukke ting i livet, så kan man godt argumentere for det. Jeg mener dog ikke, det er det rigtige at gøre.
Ift. vejbelysning skal man også huske, at der er omkring 1,5 mio. kommunale lyspunkter rundt omkring i Danmark. Det er mindre end ét lyspunkt per husstand. Når man dertil husker, at et lyspunkt bruger omkring 20 watt i 4000 timer om året (svarer til ca. 250 kr. årligt), så vil de fleste være klar over, at man i en husstand vil have gode muligheder for at spare mere end de 250 kr. De samme besparelsesmuligheder findes også for kommunale bygninger.
Så vist skal vi spare under en energikrise, men vi skal gøre det på måder, der ikke koster menneskeliv, øger kriminaliteten eller forringer livskvaliteten.
Hos Exlumi ser vi meget hellere, at man som kommune kigger på, hvordan man på en fornuftig måde kan spare på belysningen – for det er muligt. Men det kræver en detaljeret tilgang og måske lidt hjælp til at tænke anderledes end ”bare” at slukke.
Vordingborg Kommune ønsker at udbyde drift og vedligehold samt fornyelse af kommunens udendørs belysningsanlæg og signalanlæg.
Driftsopgaven for belysning drejer sig om ca. 6.800 lyspunkter. Driftsopgaven for signalanlæg omfatter 17 anlæg.
Det samlede budget (drift og vedligehold samt fornyelse og ny anlæg) forventes fra 2023 årligt at blive ca. 3,8 mio. kr., heraf bruges en del til bygherreindkøb af belysningsarmaturer.
Tilbudslisten sum for fornyelse afspejler ikke ovenfor nævnte beløb, hvilket skyldes at der ikke er udarbejdet en fornyelsesplan for de kommende år.
Kommunen udbyder opgaven samlet i én kontrakt, og de ønsker én samarbejdspartner med forventning om at de administrative omkostninger reduceres.
Link til udbud: http://eu.eu-supply.com/ctm/Supplier/PublicPurchase/341041
Lejre Kommune ønsker at udbyde drift og vedligehold af kommunens udendørs belysningsanlæg. Opgaven udbydes som et EU-udbud under tjenesteydelser. Driftsopgaven drejer sig om ca. 5.800 lyspunkter. Belysningsanlægget er blevet moderniseret i løbet af de sidste par år, således at alt kommunal belysning er LED. Der er dog stadig ca. 800 konventionelle lyspunkter på private fællesveje og i boligforeninger. Kontrakten starter 1. oktober 2022 og løber i 5 år med option på yderligere 2 år. Tilbudsfrist er 29. juli kl. 12.
Udbuddet er offentliggjort på EU Supply med referencenummeret RFT 300162.
I rigtig mange danske kommuner er der på stier, i parker og på mange boligveje brugt lamper med kompaktrør. Specielt i 00’erne med den store kabellægning på Sjælland blev der sat virkelig mange lamper op med kompaktrør.
Nu er det i EU besluttet at kompaktrøret (både med skruesokkel – udfaset september 2021, 2-pin og 4-pin) skal udfases. Det vil sige, at man fra slut februar 2023 ikke længere kan købe disse lyskilder. Der vil være nogle af driftsholderne, der opbygger egne lagre, men allerede nu er det nærmest umuligt at købe kompaktrør hos de store grossister, bl.a. fordi flere af producenterne enten er i gang med at neddrosle produktionen eller allerede har stoppet produktionen af kompaktrør.
Men specielt for 4-pins kompaktrør, som er brugt i stor stil på boligveje, og som har en 360 graders lysudspredning, findes der for indeværende ikke tilfredsstillende LED erstatninger. Det betyder, at vejarmaturer med reflektorer ikke vil kaste lyset ud på samme måde som før. Dermed vil eksempelvis nogle veje, der overholdt vejreglerne fra 1999 ikke længere overholde disse ved lyskildeskift til LED-erstatninger.
Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere hvor stor problemstillingen bliver, men det forventes, at udfasningen vil medføre forøget udskiftning til nye LED-armaturer på boligveje, stier og parkeringspladser i Danmark.
Læs mere om reglerne her.
Den 3. marts afholdt Exlumi arrangement for kommunerne. Emnet var supercykelstier og tunneler, som netop nu fylder meget i kommunernes bevidsthed. Det var perfekt vejr, og deltagerne kvitterede med god stemning og spørgelyst. Fagligt blev der talt om god belysning, sikkerhed, cykelstier som ”shared space”, tryghed og lysforurening,´. Der var også fokus på brug af bevægelsesmeldere, beskyttelse mod vandalisme, hensyntagen til truede dyrearter, og belysning ifm. naturen og fredede områder.
Fra Exlumis side skal lyde en tak til Stine Wrist og Niels Levi fra henholdsvis iGuzzini og Signify, som fortalte om de armaturer, der indgik i de syv forskellige løsninger, der blev vist i dagslys og i mørke. Mange tak også til Hvidovre Kommune, som lod os vise deres installationer frem.