Jeg havde fornøjelsen af at være én af 8 holdkaptajner på denne temadag arrangeret af KTC, DCL og Dansk Lys. Nedenfor er referat fra workshops der specifikt omhandlede udendørs belysning.
Vejbelysning – Erfaringsudveksling i valg af styringssystemer (både gode og dårlige)
Workshopkaptajn: Morten Skibstrup Nikolajsen, Eltel Networks
Den generelle trend er at der bruges så simpel styring som muligt. Der er ikke tillid til den ”nye” teknik og derfor bruges gammeldags ur/ fotocelle og i en del tilfælde et Centralt styret system der sender SMS til de enkelte enheder.
Ud over alm. Tænd og sluk af belysningen, er den mest brug styring at lave nat sænkning ved at slukke hvert andet armatur. I nogle kommuner bliver det lavet ”intelligent” så der er taget højde kryds, sideveje og den slags.
En del kommuner kørerstadig med total slukning af mindre veje/ villakvarterer og i ”øde” områder.
Der er stor forskel i tilgangen til den ”ny” teknik, ud af de repræsenterede kommuner var det kun byer på sjælland der nu har indført styring enten i armaturet(LED) eller er ved at indfører mere komplekse styre systemer.
De fynske og jyske kommuner mener stadig teknikken er for ny, og for dyr i anskaffelse og vedligehold.
Århus har som den eneste jyske kommune indskrevet i det seneste udbud af drift og vedligehold at der skal installeres et nyt og intelligent styresystem.
Ved at spørger de tilstedeværende kommuner om: Hvis der kan vælges frit fra hylden uden at tænke over pris, kunne det være godt hvis det nye f.eks. kunne.
Der er meget bred enighed om at den mest efterspurgte funktion er dæmp ned på armatur niveauet, og den skal kunne styres centralt.
En funktion hvor armaturet selv melder fejl, er der ingen der tror på giver nogen gevinst. Borgerne ringer altid ind!
Styresystemet som anlægsdatabase, den funktion var ikke overvejet som en mulighed i nogen kommuner.
Den generelle udmelding er at, i første omgang skal der skiftes til LED derefter kan man måske kigge på styring, Jeg opfordrede til at man evt. kunne tænke de to ting sammen.
Problemet er at ingen kunne finde ud af at ”sælge” styring og de fordele der følger med der til politikerne, men man kan godt ”sælge” energibesparelser ved at skifte til LED.
Vedligehold – Hvordan sikrer man sig en optimal vedligeholdelse af belysningsanlæg?
Workshopkaptajn Pia Westergaard, COWI
• Man skal sikre sig valide data – ajourføring og kontrol
• Håndhævelse af kontrakter
• Der skal større fokus på vejbelysningsområdet
• Opkvalificering af faglighed gennem brug af netværk og kurser
• Kommunerne skal tage ejerskab
• Der skal være en strategi for vedligeholdelse af belysningsanlæg
“LED – Kan det bedst betale sig at investere nu eller der det bedre at vente?”
Workshopkaptajn Thomas Skovsgaard, Exlumi
(Der var i alt 12 deltagere i de to arbejdsgrupper under dette emne)
9/12 (75%) havde fokus på udendørslys
Heraf svarede 6 (67%) ja til spørgsmålet omkring det bedst kunne betale sig at investere nu, mens 3 svarede ”ja, på sigt/over tid/i trin”
For de 3 der havde fokus på indendørs belysning var svaret ”nej, det kan betale sig at vente”
Der blev talt en del om de ”bekymringer” der er omkring LED.
Det var (i prioriteret rækkefølge):
1. Holdbarhed (både hvad angår elektronikkens følsomhed, lysstrømsnedgang over tid/levetid, samme lys ved udskiftning om eksempelvis 10 år)
2. Lysteknisk kvalitet
3. Blændingsforhold
4. Mangel på standarder
5. Der gives køb på det arkitektoniske
6. Total økonomisk overblik
Løsninger til ovenstående blev diskuteret:
• Brug af standard test (på leverandørernes regning) ved større udbud for at sikre ensartethed mellem de bydende parter. Erfaringer viste dog at de lovede energibesparelser blev indfriet, der var dog ingen der samtidig havde målt lux niveauer på den nye installation.
• For udendørs bør man ikke give køb på lyskvaliteten (lav RA og høj (>4000K) farvetemperatur), da forskelle i pris og effektivitet på eksempelvis 3000K og 4000K udlignes inden for de næste 5-7 år.
• Der blev drøftet garantier fra producenter, og alle var enige om at der skulle stille større krav, men også at kravene ikke skulle være generelle (eksempelvis 10 års produktgaranti), men specifikke til det enkelte udbud. Det er vigtigt at alle risici tages med og adresseres
(eksempelvis, viderefakturering af geninstallations omkostninger, garanti om erstatningsprodukter er identiske med installerede produkter også om 10 år, etc.)
• Større erfaringsudvikling omkring hvordan man får skrevet de små – men vigtige – ting ind i udbud.
• Det var problematisk at undgå ”kinaprodukter” ved lyskilde udbud – den havde vi ikke en løsning på.
• Der skal stilles større krav til rådgiverne, også i forhold til at de løsninger der præsenteres rent faktisk holder vand.
Der var bred enighed om at man skal bruge sine kollegaer i de andre kommuner mere. Det gælder ved udbud, og ved ”almindelig” rådgivning. ERFA grupper blev desværre ikke brugt så meget, selvom de fleste er enige om at det er en god ide. Fora eller andre elektroniske medier kan være godt til at udveksle erfaringer (Vejdirektoratets SAMKOM kunne være en mulighed hertil for udendørsfolket). DCL’s arrangementer anses for gode (eksempelvis arrangementet i Ingeniørernes Hus).
Der blev også talt om fælles udbud for kommuner, men det blev ikke anset som muligt.
