Albertslund Kommune udbyder drift og vedligehold af vejbelysning

Albertslund Kommune har i dag udbudt drift og vedligehold af deres vejbelysning.

Det drejer sig om kommunale veje, private fællesveje, samt veje i grundejerforeninger og boligselskaber. I alt ca. 8.450 lyspunkter, hvoraf ca. 1.600 er LED armaturer.

I løbet af kontraktperioden forventes yderligere 2.500 armaturer skiftet til LED teknologi.

Driftskontrakten løber fra 1. april 2018 til 31. marts 2021.

Ud over driftsperioden har kommunen en option på forlængelse af kontrakten, 2 gange af 1 år, første fra 1. april 2021 til 31. marts 2022, og anden gang fra 1. april 2022 til 31. marts 2023.

 

Tilbudsfristen er 5. marts 2018, kl. 12.