Lejre Kommune ønsker at udbyde drift og vedligehold af kommunens udendørs belysningsanlæg. Opgaven udbydes som et EU-udbud under tjenesteydelser. Driftsopgaven drejer sig om ca. 5.800 lyspunkter. Belysningsanlægget er blevet moderniseret i løbet af de sidste par år, således at alt kommunal belysning er LED. Der er dog stadig ca. 800 konventionelle lyspunkter på private fællesveje og i boligforeninger. Kontrakten starter 1. oktober 2022 og løber i 5 år med option på yderligere 2 år. Tilbudsfrist er 29. juli kl. 12.
Udbuddet er offentliggjort på EU Supply med referencenummeret RFT 300162.